Spejling eller refleksion?

Jeg kommer lige fra et kursus om »Den nødvendige samtale«, hvor vi afslutningsvis berørte det, der har givet denne blog (en del af) sit navn: Spejling.

Det var en øvelse med to deltagere. Den ene fortæller om et emne. Emnet får naturligvis det primære fokus i samtalen. Men samtalen har også et andet væsentligt fokus. Person 2 får ansvaret for den »skjulte« dagsorden med i fællesskab at behandle dette emne.

Afhængigt af, om Person 2 spejler eller reflekterer, vil udbyttet af et sådant samvær være helt forskelligt. Emnet, som fortælles og genfortælles er egentlig mindre vigtigt. Men i en undervisningssituation kunne denne perceptionsøvelse tage et element fra kursets pensum som emne. Først vil jeg beskrive selve øvelsen, og derefter fortælle, hvad jeg mener med spejling og refleksion i forbindelse med denne øvelse.

Øvelsen består i al sin enkelhed i følgende tre trin:

Trin 1 Trin 2 Trin 3
Person 1 fortæller, Person 2 lytter. Person 2 genfortæller, Person 1 oplever sin historie genfortalt. Person 1 reflekterer over sin oplevelse af at få sin historie genfortalt.
3 minutter 2 minutter 1 minutter

Hvor blodfattigt det end måtte virke at spejlePerson 2 gengiver så ordret som muligt — hjælper Person 2 med sin ordrette genfortælling Person 1 til at erkende, hvordan han eller hun gennem sin fortælling viser, at han eller hun ser emnet. Når jeg tager en anden persons ord i min mund og oprigtigt bestræber mig på at give disse ord og vendinger mening, oplever denne anden person både sine egne ord og min anerkendelse.

Omvendt kan Person 2 tage et mere aktivt medansvar for behandlingen af emnet ved at bidrage med sin refleksion: Person 2 viser med sine egne ord, at han eller hun har forstået emnet, som Person 1 fortalte om. Herved bidrager Person 2 med sin styring til, at formålet med samtalen nås. Når jeg tager en anden persons hensigt alvorligt, og for at vise at jeg forholder mig til denne hensigt — og kursets formål — ved at belægge hensigten med mine egne ord, oplever den anden person sit bidrag indgå i en bevidst social sammenhæng, nemlig det formålsbestemte kursus, vi alle tager del i.

Eksempel

[under udarbejdelse]

Navnet på denne blog

Jeg har givet denne blog navnet Aktiv Spejling, fordi jeg tror, at læringssituationer, som aktiverer kursisten og samtidig fremmer den selverkendelse som spejlingen giver, kræver at vi undervisere gør en bevidst indsats på området. Samtidig har jeg erfaring for, at al menneskelig samvær har en ubevidst side, og at vi spejler hinanden på godt og på ondt. Udtrykker bare en enkelt i gruppen nogle negative signaler, vil det præge gruppen. Glædes bare en enkelt i gruppen ved at lære, smitter det også af på resten af gruppen — og så videre.

Sådan set er alt samvær en kampplads mellem attituder. Kampene udspilles ofte på det ubevidste plan.

For så vidt at Person 2 er i færd med at give feedback, kan det være en bevidst styring i den nævnte lille situation, når han vælger mellem at spejle og reflektere. Den energi, underviseren hermed sætter fri på attitudernes kampplads, er med til at afgøre udfaldet — kursisternes umiddelbare læring og motivation for igen at opsøge lignende (lærings)situationer i fremtiden.

Og denne blog vil bidrage til at gøre sådanne valg bevidste for os, der som undervisere tager ansvar for folks læring.

About Morten Engelsmann

Underviser i matematik, kommunikation, it og samarbejde. Uddannet indenfor skovbrug, statistik og matematik. Arbejdserfaring indenfor miljø, industri, offentlig administration og it/tele.
This entry was posted in Etik, Feedback, Flow, Formidling, Konflikt, Kontrol, Modstand, Motivation, Ophidselse, Tvang and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *