Tempo og transcendens

Efter mit 02 i mundtlig eksamen i faget Analyse 0 er jeg ved at indse, at min studieteknik kræver væsentlige forbedringer. Forelæseren, Ernst Hansen, lægger med rette pædagogisk vægt på transcenderende oplevelser i læringen af matematik uden at det på nogen måde bliver flyvsk: Formaliteterne i form af logisk udledning af beviser skal være på plads. Inspireret af Ernst sætter jeg derfor følgende program for næste blok:

  1. Tillad stilstand* (med Ernst’s ord “stir på problemet”) mindst en time og højst to hver dag, du arbejder med stoffet. Analysér hvad vi ved og vanskelighederne med at komme frem til et resultat uden at blive bange for ikke at slå til, eller ikke at nå det:
    • Visualisér (abstrakt).
    • Drag paralleller til kendt stof (akkomodér).
    • Illustrér, find eksempler på anvendelse af teorien.
    • Reflektér over mønstre i, hvad du finder svært og sammenlign disse mønstre med hvad kammerater finder let og svært i stoffet. Måske kan det give dig en nøgle til hvordan du bedst lærer stoffet.
  2. Løs overkommelige opgaver, hvor du kan lære teknikken i en problemtype. Stil dem evt. selv, hvis materialets opgaver virker uoverkommelige. Gør også dette en time eller to hver arbejdsdag.
    • Træn genkendelse af problemtype.
    • Træn tempo i opgaveløsning.
    • Bliv tryg ved (den del af) stoffet, (du mestrer).

Og vær klar over, hvilket af de to formål, du arbejder under, slut det ene af før du begynder på det andet.

*) Misforstå ikke ordet stilstand! Passivitet hjælper ikke, det er spild af tid. Men tanker kan stå stille eller bevæge sig, ligesom kroppen og andre ting kan bevæge sig fysisk – eller lade være. Jeg mener ikke forkrampet eller stiv, jeg mener hvile, når jeg skriver at stå stille. Læser du en sætning med noget, du ikke forstår, så lad sætningen hvile og find ud af, hvad det betyder, som du ikke lige forstod. Hermed lader du sætningen stå stille, men alligevel arbejder du videre med problemstillingen.

About Morten Engelsmann

Underviser i matematik, kommunikation, it og samarbejde. Uddannet indenfor skovbrug. Arbejdserfaring indenfor miljø, industri, offentlig administration og it/tele.
This entry was posted in Flow, Kontrol, Matematik, Mestring, Motivation, Psykoedukation, Ængstelse and tagged , , , , , , , . Bookmark the permalink.

One Response to Tempo og transcendens

  1. Morten Engelsmann says:

    Mørket sænker sig aftenen før min næste eksamen efter oplevelsen i Analyse 0. Jeg føler det som om morgendagens eksamen i Algebra 1 også foregår i mørke: At jeg dårligt kan skelne hvad der findes i det rum, jeg går ind i for at løse opgaverne. Den følelse er ikke ualmindelig for eksamensgængere og derfor tager jeg den frem for at lære af den, og lære at klæde mine elever på til at håndtere situationen, hvis den skulle opstå for dem.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>