Mus i panik

Nogle af dem, der i en moden alder møder frem på kurser indenfor grundlæggende it, oplever en intens konfrontation med sig selv: »Jeg burde for længst have fået styr på de sager, som mine børn opfatter som helt naturlige«. Nogle kursister kan endda tilføje »og mine børnebørn«. De møder ind på kurset netop fordi de har ikke fået styr på it på egen hånd. I dette indlæg vil jeg komme ind på, hvad vi som undervisere kan gøre for de af vores kursister, der er ramt af denne intense selvkonfrontation. For det er s’gu modigt at disse mennesker tager tyren ved hornene. Respeekt!

Det vel er lige stærkt nok at tale om tvangshandlinger for de kursister, der er hårdest ramt. Men jeg synes, det er på sin plads at tale om angstprægede handlinger. Voksne mennesker, der i et samfund som det danske har valgt at »melde sig ud« af det samvær, som it giver, og give afkald på de ressourcer, som man får adgang til gennem brugen af it, tager med it-kurset fat om nældens rod. Og ja, en angst for at nælden brænder spøger naturligvis.

Det giver nogle adfærdsmæssige problemer, når disse gode mennesker sætter sig for at lære sig grundlæggende it. I artiklen på Slipangsten.dk gøres opmærksom på, at mange, der lider af OCD føler sig isoleret, fordi de undgår de ydmygende situationer, som fremkalder obsessive tanker eller kompulsoriske handlinger (»O« og »C« i lidelsens forkortelse). De undgår netop de oplevelser med it, som de nogle gange har oplevet som noget, der krænkede deres stolthed. Den isolation kan kursisterne opleve som intenst angstfremkaldende at bryde. I hvert fald lidt »farligt«. Og denne angst giver sig udslag i forskellige undvigemanøvrer, undgåelseshandlinger. De mennesker, vi modtager med åbne arme på de grundlæggende it-kurser, er — lidt stærkt trukket op — sårede der ønsker at tage kampen op, men har erkendt, at de har brug for bedre våben.

Vi kommer ikke videre uden at stoppe op og gå ud af trædemøllen

Det er mit indtryk, at kursisterne kæmper mod ubehagelige, men ofte uberettigede forestillinger om at it er så svært, at det ikke er noget for dem. Om at de derfor er bedre tjent uden it. Og det vil sige, at de vælger at holde sig udenfor it-fællesskabet. – »[Det] er for dem, der ikke har noget liv« siger en kursist på et af mine hold, og dækker dermed med et figenblad af stolthed sin skam over endnu ikke at have kompetence indenfor området. Jeg er sikker på, at denne modsætning ikke var kursisten bevidst, da hun udtalte sig. Bemærkningen faldt i en diskussion af mulighederne i sociale medier, men kunne lige så vel gælde andre it-områder.

Disse forestillinger om distance og manglende relevans er sjældent reelle. Sjældent er der grund til at betegne dem som andet end obsessive forestillinger, eller på almindelig dansk – tvangstanker. Med lidt føring og beroligende tale har kursister med disse forestillinger en læringskurve, der ligner andres på it-området.

Som it formidler til voksne er denne faglige udfordring reel, og ofte umiddelbart større end udfordringen i at formidle det it-faglige indhold til de (få) kursister, der voldsomst oplever denne type af selv-konfrontation med heraf følgende tvangshandlinger, mm.

Musen som eksempel

Et typisk eksempel på tvangshandlinger i (og udenfor) it-undervisningslokalet er at klikke umotiveret med musen: Kursisten bliver fx instrueret i at markere et område, fx nogle celler i et regneark. Mens den næste instruktion gives, klikker kursisten gentagne gange forskellige steder. (Herved ændres markeringen, og arbejdsgangen afbrydes umotiveret). Det er værd at bemærke, at de områder af skærmen, som kursisten »ubevidst« klikker i, sandsynligvis er steder, som kursisten anerkender som »ufarlige« at klikke i, når adspurgt.

Det er oplagt at se disse kontraproduktive klik som undgåelseshandlinger, der fjerner kursistens fokus fra en situation, han forbinder med ubehag. Ubehaget eller ydmygelsen kan skyldes kursistens erfaringer med, at de efterfølgende trin i arbejdsprocessen har givet et uoverskueligt resultat (en fejlmelding eller noget andet uventet).

Ergonomi og mus

Uanset hvilke specialister i arbejdssikkerhed ved skærmarbejde man spørger og hvilke hjemmesider man besøger, støder man igen og igen på musen som en udfordring. Måske netop på grund af de følelser, jeg beskriver ovenfor?

Uddybning og tilstødende emner

I mit indlæg »Gør oprør mod din indre tvang — gå på it-kursus« går jeg ind på flow som en aktiv tilstand, der kan sættes i stedet for en apatisk/angstfuld følelse af, at man er blevet tvunget ind i en situation som det at være udenfor it-fællesskabet. Desuden har jeg et indlæg med en uddybning om nogle mulige tekniske hjælpemidler til »biofeedback« på musebevægelser.

Psykiatrifonden er jævnligt vært for foredrag om OCD og beslægtede lidelser. Herfra har jeg i en præsentation fra Psykolog Michelle Ulrichsen fundet stof til eftertanke.

Grundsymptomerne i OCD. Her har jeg gengivet de aspekter, der kan sinke et hold, der er på kursus:

  • Har svært ved at træffe beslutninger om mindre ting i dagligdagen. Når musen bevæger sig rundt på skærmen efter at kursisten egentlig har anerkendt fx hvilken knap han skal klikke på.
  • Overmægtig tvivl: For at undgå tvivlens ubehag er det almindeligt at finde ritualer at støtte sig til. Et eksempel på et sådant ritual er at kursisten bevæger musen rytmisk og klikker i begge ender af bevægelsen. Et andet eksempel er, at kursisten — mere eller mindre bevidst — laver fejl i begyndelsen af en øvelse og derfor »bliver nødt til« at starte forfra.
  • Langsommelighed: Svært med opstart og afslutning af øvelser. Mange af de kursister, jeg har i tankerne med dette indlæg, er 10-15 minutter om at åbne det tomme dokument, de skal skrive i, eller den opgavetekst på nettet, de skal arbejde ud fra. Og så er tiden gået, netop som disse kursister er begyndt på øvelsen.
  • Undgåelseshandlinger: Ved — mere eller mindre bevidst — at skabe situationer, der skal kasseres, kan kursisten udfylde den tid, der er afsat til øvelsen, ved en tre-fire nyopstarter.

Terapeutiske træk i it-undervisningen imod OCD:

Kursister med obsessioner lægger overdreven vægt på faren ved en given situation. »Man har hørt om«… konsekvenser af at trykke på denne eller hin knap, der kan medføre de frygteligste ting. 

  • Den del af it-undervisningen, der omhandler sikkerhed skal tage opbygge balancerede holdninger hos kursisterne overfor faremomenterne på nettet.
  • Den del af it-undervisningen, der omhandler ergonomi skal give kursisterne et balanceret indblik i, hvad kroppen (øjnene, muskel-skelet), hvad psyken (tilpasning, tilrettelæggelse af eget arbejde) og hvad adfærd kan klare: Hvad der er normalt, og hvad der egentlig er faresignaler.
  • Endelig kan psykoedukation, undervisning i en lidelse, der er en sandsynlig diagnose hos kursisterne, give en hånd til kursisternes selvhjælp. 

Kender du typen?

– så gør os alle den tjeneste at dele dine erfaringer med mig herunder: Giv mig bare ét eksempel, hvor undgåelseshandlinger »begået« med musen viser sig som symptomer på blokeringer, der stiller sig i vejen for en persons læring af nye it-kompetencer.

På forhånd tak!

About Morten Engelsmann

Underviser i matematik, kommunikation, it og samarbejde. Uddannet indenfor skovbrug, statistik og matematik. Arbejdserfaring indenfor miljø, industri, offentlig administration og it/tele.
This entry was posted in Flow, Formidling, Leg, Modstand, Modul 1, PC Kørekort, Psykoedukation, Tvang and tagged . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *