Categories
Dannelse Læring

Going SOLO

Ikke kun i skolen, men i det hele taget når du er ved at lære noget, kan du stå med spørgsmålet: Hvor godt kan jeg det her? Det er rart at vide selv, og ofte er det rart at kunne få en til at se over skulderen på det man gør, og så sige, hvor god, man er til det. Eller svare på spørgsmålet: “Hvor dybt har jeg lært det her?”

Når en lærer står med måske 28 elever i en gymnasieklasse, kan det være svært for den enkelte at tiltrække sig opmærksomhed. Omvendt kan man spørge sig som udenforstående, om det overhovedet er eleven, der skal udfolde energi med det formål at tiltrække sig lærerens (bedømmerens) opmærksomhed. Læreren kan stille opgaver, der besvares (mundtligt eller skriftligt) af en enkelt elev eller i en lille arbejdsgruppe, og hvor formen af den stillede opgave lægger op til, at læringsdybden ligger på forskellige niveauer. En måde at måle denne dybde, læringsdybden) er at se på, hvilket SOLO-niveau, besvarelsen ligger på. Der er fem niveauer i SOLO-taksonomien:

  1. Præstrukturelt niveau: Her er du lige gået igang med at lære noget om emnet – alt er nyt. Du mærker at du har forladt din komfortzone, og du har brug for hjælp til det hele. Din lærer kan give dig rebus-øvelser, hvor du kan stave dig frem til de vigtigste ord, eller give dig sætningsmatch-opgaver, hvor du skal sjusse dig til, hvilke sætninger der passer sammen (og hvor der er et hold sætninger som er faglig stil, et hold sætninger som er dagligdags stil).
  2. Enkeltstrukturelt niveau: Her magter du da en enkelt ting, som har med det at gøre, som du er ved at lære. Du kan stave ordene (eller tegne grafer og figurer), som det handler om og derfor modtage diktat og læse højt om det, vi er ved at lære. Du kan komme med relevante definitioner på begreberne. Du kan omskrive fra et navneord til en handling (proces -> at gøre).
  3. Flerstrukturelt niveau: Når du får en faglig tekst, du skal læse, kan du lave en V-Ø-L-liste og arbejde ud fra den. Du viser også adfærd på dette SOLO-niveau, når du med ordkendskabskort kan beskrive et begreb eller en fremgangsmåde (give eksempler, advare mod misforståelser, bringe formler, grafer, definitioner på begreb / fremgangsmåde).
    Dette niveau bør de fleste nå i hvert nyt undervisningsforløb.
  4. Relationelt niveau: Du kan arbejde på flerstrukturelt niveau, men du kan også tage de enkelte dele og fortælle, hvordan de er knyttet til det begreb / den fremgangsmåde, du er ved at lære om. Det kan du gøre ved fx at gruppere (klassificere) nogle af de ting, du knyttede til begrebet /fremgangsmåden på niveau 3. Eller du kal sætte dem i en rækkefølge og fortælle, hvorfor rækkefølgen giver mening. Alternativt kan du opstille en række grunde til, at begrebet “virker” (årsager) og nogle virkninger af begrebet. Du bør også kunne skelne mellem to begreber / fremgangsmåder (A, og B) og ved samme lejlighed sammenligne A med B.
  5. Udvidet, abstrakt niveau: Her kan du alt det allerede nævnte, men du vil også kunne vurdere, om en fremgangsmåde vil kunne bruges / om den vil give et bestemt resultat (i en given situation). Og du vil kunne forudsige resultatet af en fremgangsmåde eller konsekvens af at et begreb bliver anvendt hvis der foreligger bestemte data (og kunne foreslå, hvilke data der skulle til for at resultatet ville være blevet et andet).

For hver af disse “verber” – fx definere, skelne og sammenligne, eller vurdere – vil din lærer stille opgaver til dig, hvis du er nået til det niveau, som verbet hører til. Din opgave bliver så at lave en lille præsentation (for din arbejds- / bordgruppe, på video eller for klassen) og når du har “afleveret” præsentationen, så skal du selv komme med et begrundet bud på, hvilket SOLO-niveau din præsentation lå på. Hertil får du et retteark, der er specielt for hvert verbum. Den allervigtigste måde du kan vise, hvilke SOLO-niveau, en besvarelse (eller et spørgsmål!) ligger på, er ved at kaste SOLO-håndtegn. Din lærer kan argumentere imod din mening, eller være enig